mandag den 5. december 2011

Wrong world ♥

A 15 year old girl holds hands with her 1 year old son. People call her a slut, no one knows she was raped at 13. People call another Guy fat. No one knows he has a serious disease causing him to be overweight . People call an old man ugly. No one knew he had a serious injury to his face while fighting for our country in the war.People call a women bald but they don't know she has cancer Re-blog this if you are against bullying and stereotyping. I bet 95% of you won't do ♥

torsdag den 3. november 2011

Fotoshoot med Kenneth Lundgreen

Havde et super hyggeligt shoot med Kenneth igår, og synes vi fik nogle ret gode billeder ud af det.. endnu en gang. Elsker især ovenstående billede, det har en helt særlig charme over sig :-)

tirsdag den 1. november 2011

Jeg vandt... igen! Denne gang som Miss Oktober

Endnu en gang har jeg vundet - og tusind tak for støtten til alle der har stemt på mig :-) Det betyder rigtig meget for mig! Er virkelig glad for både at kunne kalde mig Miss august og Miss Oktober!
Jeg bliver selvfølgelig i konkurrencen og i er altid velkomne til at stemme på mig - HER. 

mandag den 31. oktober 2011

2 dages fotoshoot

Var til fotoshoot i Ishøj lørdag og søndag, og sov derinde.. Det er derfor jeg ikke har fået blogget. Har stået model i 19 timer, så mine fødder gør rimelig ondt! Skriver nok senere. Kys :-*

mandag den 24. oktober 2011

Modelarbejde for Sila Moda

Igår var jeg til det hyggeligeste fotoshoot jeg nogensinde har været til:-) Det var i Ishøj hos Sila Moda. Sila Moda sælger bl.a. gallakjoler, festkjoler, sko mm. Alle dem der var der igår, var super søde og venlige, og ville gerne hjælpe med alting. Vi nåede ikke at blive færdige, så jeg skal derind igen lørdag d. 29 og søndag d. 30. Glæder mig allerede til at komme derind igen. Har ikke fået nogle billeder endnu, men har lige et billede fra imens jeg står foran lærredet:-)

lørdag den 22. oktober 2011

onsdag den 19. oktober 2011

Lækre brownies

Ingredienser:
200gram smør, 370gram sukker, 4tsk. vaniljesukker, 4 æg, 100gram hvedemel, 1tsk. bagepulver, 7 spsk. kakao, en plade mørk chokolade 70%, nødder efter eget behov.

Fremgangsmåde: 
Tænd ovnen og stil den på 190 grader. Smelt smøret i en gryde. Det må ikke blive brunt. Pisk sukker og vanillesukker i den afkølede margarine. Rør ægene i. Fold mel, bagepulver og kakao i. Hvis du vil have nøddekerner eller mandler i, hak dem med chokoladen og tilsæt dem. Smør en firkantet form, som er halvt så stor som en bradepande og hæld dejen i formen. Kagen skal nu i ovnen og bages i cirka 30 minutter. Husk at holde øje med den undervejs, så den ikke bliver sort.
Når kagen er taget ud af ovnen, skæres den i små firkanter, mens den endnu er varm.
Tip: Bliver kun bedre af at stå natten over.

mandag den 3. oktober 2011

Fotoshoot med Kenneth Lundgreen


Igår fra 14.30-22.30 havde jeg endnu en gang fotoshoot med skønne Kenneth Lundgreen :-) Denne gang var vi i skoven og i Dyrehaven. Super hyggeligt!

søndag den 2. oktober 2011

Svamperisotto - mhhmm:-)

Hovedret til 4
25 g smør, 400 g champignoner og 50 g kanteraller i halve og kvarte

  • 25 g smør, hakkede zittauerløg (ca. 200 g), 4 dl risottoris (ca. 320 g)
  • 8 dl grønsagsbouillon

  • 150 g gratineringsost 30%, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, frisk rosmarin

Sådan gør du:
  • Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Steg champignonerne ved kraftig varme i ca. 4 min. eller til de er gyldne. Tag champignonerne op.
  • Kom smørret i gryden og smelt det ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. ½ min. Tilsæt ris og svits ca. ½ min. mere. Hæld bouillonen i og kog risene ved svag varme og under låg i ca. 15 min. eller til risene er møre.
    Vend de stegte champignoner, ost (gem lidt til pynt), salt og peber i risottoen og smag til. 

onsdag den 28. september 2011

At være OG ikke at være


I dagligdagen er der mange svingninger. Hun pendler mellem høj energi og foretagsomhed på den ene side og sort energiforladthed og humørtab på den anden. Mellem opstemthed og nedtrykthed. Mellem isolation og selskabs hunger. Mellem nærvær og fravær. Mellem ædeorgier og slankekure. Det ene øjeblik kan hun være klassens "dronning", det spændende midtpunkt, som andre søger hen imod. Det næste øjeblik kan hun være afvisende og indelukket. Humørsyg kalder nogen hende. En intrigant gimpe, kalder andre hende. Den ene dag er hun omsværmet af både piger og fyre. Den anden dag er der ingen der er gode nok til hende. Hun er kostbar, surmulende, fornærmet, ked af det, men hverken til at hugge eller stikke i, siger man så. Lærene ser også disse svingninger. De har tit set hendes stærke sider. Dem kan de selvfølgelig godt lide. Men så sidder hun pludselig bare dér, sløv, dårlig, intiativløs, sort under øjnene. Hun er nok for meget omkring, tænker de. Fester for meget. Tager ikke nogen ting alvorligt. De bliver irriterede på hende. De kan ikke vide hvad der ligger bag. Hun er ude på dybt vand. Hun ved hverken ud eller ind. Hun ved ikke, hvad hun vil, og hvem hun er. Hun har ingen identitet. Hun er ingen. *stof til eftertanke

tirsdag den 27. september 2011

Fotoshoot med Kenneth Lundgreen

Havde et fantastisk fotoshoot med Kenneth Lundgreen i fredags. Super sød og inspirerende fotograf! Jeg fik omkring 35 redigerede billeder ud af det og en hyggelig dag, så det er jo fantastisk:-D Ligger ikke lige alle sammen ud her :-)

En dag til optagelser..

Var til optagelser idag.. altså som statist. Intet stort, jeg skulle gå og lade som om jeg snakkede med en pige, dvs. vi mimede. Det foregik på en nedlagt skole i Rødovre, og var egentlig meget hyggeligt, som sådan noget jo altid er. Kunne dog godt tænke mig at lave noget større snart, selvom rollen som statist ikke gør mig spor. Mødte nogen søde piger, fik en lækker brunch, og fik set lækre skuespillere.. Så alt i alt, en god dag på Sættet:-) Håber alle i andre har haft en god dag også!

søndag den 25. september 2011

onsdag den 21. september 2011

Birdy - Shelter♥

Der er ikke så meget andet at sige end at denne sang er helt igennem fantastisk!

torsdag den 8. september 2011

Himmelsk smoothie:-)

Det skal du bruge:
1 pose fra Frigodan's smoothie cool m. pineapple, mango og papaya
Rynkeby: Blandet rød saft
1 strøget tsk. vaniljesukker
Minimælk eller skummetmælk
Det skal du gøre:
Hæld den frosne frugt i blænderen og tilføj vaniljesukkeren. Hæld op med 2 cm Rynkeby saft, og hæld derefter yderligere ca. 4 cm mælk i (hvilket ca. dækker den frosne frugt).
Hvordan smager den:
Denne smoothie er en blandet fornøjelse. Den er meget sød, og hvis du synes den er for sød, kan du evt. rive noget citron skræl ned i den. Det smager fantastisk. Men den smager bestemt også godt som den er! :-)

tirsdag den 6. september 2011

I want those dresses!!!

::


::


Har fuldkommen forelsket mig i en masse kjoler fra Asos. Og tilfælles for dem alle sammen er deres halsudskæring og deres lidt business agtige look. Jeg synes simpelhen at det ser så super fedt ud! De koster så godt nok 1575 de 4 kjoler her, og det er jo næsten hvad jeg lige har brugt på en taske, så kjolerne må nok vente lidt endnu.... desværre :-(

lørdag den 3. september 2011

Min nye DKNY taske!♥

Jeg er SÅ glad! Igår købte jeg min længe ønskede og elskede DKNY taske! Er stolt af mig selv fordi jeg kunne holde længe nok på mine penge til at jeg kunne købe den. Jeg købte den i NEYE til 1.599 DKK. Tror virkelig jeg kommer til at gå med den overalt (mest fordi jeg ville hade hvis den blev stjålet). Nårh men i hvert fald, jeg gik hele fredagen og havde totalt optur på fordi jeg skulle ned og købe den. Og da den var købt fik jeg det kun endnu bedre. Bestemt ikke et fejlkøb! Nu mangler jeg bare pungen til n_n
Ps. den er pænere i virkeligheden, end på billedet :-)

onsdag den 31. august 2011

Mere nyt tøj :-)

Sort/gennemsigtig bluse fra: Vero Moda
Sort kort kjole fra: Only
Hvid cardigan fra: Saint Tropez

søndag den 28. august 2011

New shoes♥

Cremefarvede stilletter fra:  Version

Sorte sandaler fra: Topshop

Sorte Herre look sko fra: Karizma

Jordbær milkshake m. havregryn - Den perfekte morgenmad!

Jeg er sådan en person som ikke er ret begejstret for morgenmad. Jeg er ikke vild med müsli, yoghurt, havregrød, havregryn med mælk, cornflakes eller boller. Synes det hele er kedeligt og virker som ligegyldig ædelse. Så nu har jeg lavet en smoothie som er helt perfekt til morgenmad. Den holdt mig mæt i 4 timer.

Det skal du bruge: 8 frosne jordbær, en spsk. honning, 3 spsk. havregryn, 1½ dl. naturel youghurt og evt. lidt mælk og vanilje efter smag og behag.
Det skal du gøre: Blend det hele og hæld det op i et glas. Sådan! 

tirsdag den 23. august 2011

Få sexet morgenhår til om dagen


Til alle hårtyper
Lav et par store fletninger i fugtigt hår og sov på dem - har dit hår tendens til ikke at holde, så kom hårmousse i håret, inden du fletter. Når du tager fletningerne ud næste morgen, har du sexede bølger i håret, ganske som havde du tilbragt dagen på stranden. Bøj dig forover, rod lidt op i håret og voila, dit hår er perfekt. Hvis du har brug for lidt ekstra fylde i håret, så brug en spray eller en hårpudder / tørshampoo, der giver volumen, på hårrødderne og føntør håret i facon.

Til ultra-glat hår
Hvis du hører til dem, der er begavet med ultra-glat og ikke særlig modtageligt hår, skal der lidt mere arbejde til at få de ønskede sovekammer-hår. Tag et stykke toiletpapir, rul det løst op til en pølse og rul så en lok af håret om papiret, ganske som var toiletpapiret en curler. Når hårlokken er rullet helt op til hårbunden, så fæstn lokken ved at binde toiletpapiret om lokken - husk at være forsigtig, så du ikke river toiletpapiret over. Rul alt dit hår op på samme måde, og gå så i seng og sov på det. Næste morgenen løsner du toiletpapiret, og roder op i håret - voila, du har lækkert fald i håret! Hvis dit hår ikke er så modtageligt, kan du evt. putte lidt hårmousse i det, inden du ruller det op. Hvis du vil have større hår, så touper håret helt inde ved hårrødderne - det giver ekstra fylde til lokkerne.
Til hår med naturligt fald
Tillykke - det er ingen kunst for dig at få sexet sengehår! Giv dit hår en omgang saltvandsspray (det giver det flotte lokkede look), kram håret mellem hænderne, og looket er hjemme. Suppler evt. med en volumenspray på hårrødderne og føntør håret op, hvis du vil have mere fyldigt hår.
Til krøllet hår
Hvis du ikke har proptrækkerkrøller, kan du nøjes med at give håret et glatte-produkt, der vejer håret lidt ned og dæmper krøllerne en smule. Er du begavet med de skønneste krøller over hele håret, kan du enten glatte dit hår og give det en omgang saltvandsspray, så det får  lidt definition, eller også kan du glatte håret og bruge flettemetoden som nævn ovenfor.

Gode råd til at blive skøn og sund!


Spis dig smuk - 7 naturlige skønhedsboost
  • Ros dig selv hver dag - Ja, det kan godt være at du synes du er tyk, men hvis du bliver ved med at synes det, vil andre en dag synes det samme.
  • Sov 8 timer hver nat - Det kan godt være du ikke føler dig træt, men uanset hvad har din krop brug for tid til at hvile.
  • Drik vand! Drik vand! Drik vand! - Helst 2 liter om dagen.
  • Træn og dyrk motion - Resultat: Lækker krop, bedre kondition og bedre selvtillid.
  • Smil og grin - Hvis du starter din dag med at smile konstant den første time du er vågen, er der næsten garanti for at du er glad resten af dagen.
  • Brug det kolde vand når du bader - Det sætter din blodcirkulation igang og gør dig friskere.
  • Dyrk massere af (beskyttet) sex! - Du bliver lækker, din udstråling bliver lækker og du får det helt sikkert bedre med dig selv (medmindre du lader sig udnytte selvfølgelig. Gør det af vilje!)
  • Brug tandtråd - Det er kedeligt, men gør virkelig en forskel.
  • Forkæl dig selv - Spis mørk chokolade, få en massage, få en ansigtsbehandling eller lign. 
  • Drik grøn the! Det kan nedsætte risikoen for kræft og hjertekarsygdom, og så kan det øge stofskiftet. Forskning viser i øvrigt også, at drikker du to kopper the om dagen, får du samme mængde antioxidanter, som hvis du spiser fem portioner frugt og grønt!

fredag den 19. august 2011

Love and other drugs

'Love and other drugs' er en fantastisk, sjov og charmerende kærlighedsfilm.
'I 'Love and Other Drugs' vil den tiltrækkende og frisindede Maggie (Anne Hathaway) ikke lade nogen eller noget holde hende fast. Maggie møder sit sidestykke i Jamie (Jake Gyllenhaal), hvis ubønhørlige og næsten ufejlbarlige charme hjælper ham med damerne og i den hårde branche indenfor farmaceutisk handel. Både Jamie og Maggie er overraskede over, at deres forhold udvikler sig, så de bliver totalt afhængige af deres kærlighed til hinanden.'
 + Sød film. Romatisk, sørgelig, sjov og charmerende. God til dates. Jake og Anne er smækre lækre.
- At filmen ikke føles færdig når den slutter. 

tirsdag den 16. august 2011

Kærnemælkshorn m. chokolade og pære

Dej: 250gram mel, 250gram smør/magarine og 0.75dl kærnemælk.
Fyld: Mørk chokolade, kanelsukker og pære.
Drys: Pisket æg, perlesukker og hakkede nødder.

Fremgangsmåde: 
Ælt mel, smør og kærnemælk sammen til en ensartede dej. 
Drys lidt mel på bordet og rul ud. Skær så så mange spidse trekanter du kan få ud af det udrullede stykke dej. Put fyldet (ikke for stor en klat/stykke) på den bredeste ende af trekanten og rul mod spidsen. Giv et tryk i hver ende og "bøj" det lidt om, så det får horn facon.
Stilles på den omrullede spids på en bagepapirs beklædt bageplade.
Pensles med pisket æg, perlesukker og hakkede nødder. Bages ved 200 grader i 15-18 minutter. 

mandag den 15. august 2011

Oplevelser over storebælt

Jeg ved godt at der er mange der ikke bryder sig om det, men JEG elsker at køre i tog. Det er en fantastisk mulighed for at få oplevelser og for at møde nye mennesker (hvis man er åben selvfølgelig). Jeg er ikke bleg for at komplimentere eller snakke til en vildt fremmed, så et sted som dette er perfekt for mig hvis jeg vil skabe nye bekendtskaber. Jeg tager tit mellem Roskilde og Nyborg, og sidst jeg gjorde det i Fredags og igår, fik jeg da også lært en ny at kende.

Hvad der gør det værd at køre langt med toget:
Sød fyr ved skinnerne:
Så står jeg der på Roskilde st. og ser en bænk i den anden ende, hvor der sidder en ung fyr. Egentlig skulle jeg bare spørge ham hvad klokken var, men det blev til en samtale hele vejen fra Roskilde til Nyborg uden tøven overhovedet. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Arbejde, skole, fritid, hvor vi skulle hen, hvad vi skulle osv. Og det var utroligt rart og befriende at snakke med en som ingenting vidste om mig på forhånd. Det viste sig jo også at han var rigtig sød, så vi udvekslede numre og snakkede i telefon dagen efter.

At gøre sig dummere end man er:
På vej hjem fra Nyborg kommer der en ung blond pige ind i toget. Hun snakker i telefon. Og hun ligger bestemt ikke skjul på at hun er en lille smule blank og forvirret. Hun ringer op til flere forskellige og nærmest praler med at "ej, nu kom jeg også til at køre for langt, så er på vej tilbage". Altså jeg tror jeg havde været ret pinlig over sådan en bummert, og havde bestemt ikke snakket højt om det hvis det var mig. Damen til venstre for mig og jeg selv, kunne ikke holde grinet lidt tilbage, for hun så altså dum ud, som hun stod og gjorde grin med sig selv.

Smil til verden, og den smiler til dig:
Ja, jeg ved godt det er en kliché, men der ligger nu noget sandhed i den. Og toget er da et perfekt sted og bringe glæde og smil frem hos andre mennesker, for det er de færreste der er glade på en togtur hvor der bliver mast og skubbet, for at folk kan komme frem og tilbage. Og hvem har egentlig mere brug for et smil, end hende der går ind i dig med sin kuffert? Ja, lad være med at stirre ondt på hende, smil til hende, og se smilet komme frem hos hende. Det er da fantastisk, at gøre selv de mest vrede mennesker glade:-)

søndag den 14. august 2011

New in: Secondhand

Så har jeg endnu en gang været på jagt i genbrugens jungle. Og jeg er vild med det, for endnu engang fik jeg fangst! Forstår ikke nogle folks fordomme om genbrug, med at det er ulækkert og sådan. Man kan jo virkelig finde nogle fede ting, og spare tusindvis af kroner. Denne gang har jeg fundet disse ting, som koster cirka 3000 kroner rigtigt, men som nu er købt brugt til 200 kroner! Så drop fordommene og kig med!
Kort sort vest i pels, fra Paprika
Knælang sort kjole, fra Just Female
Forsiden af gulvlang sort buksedragt, fra Part Two
Bagsiden af gulvlang sort kjole, fra Part Two
Lårlang kjole i sort (med lange ærmer), fra Culture
Kort mørkeblå cardigan, fra Fransa

fredag den 5. august 2011

Hvilken en synes du er pænest?

Det skal lige siges at jeg ikke skal have en magen til nogle af dem her, men de skal bruges til inspiration. SÅ hvilken en synes du er pænest? Vil nemlig tage jeres idéer og meninger til eftertragtning :-)

torsdag den 4. august 2011

Sådan gik projekt: Min sunde uge :-)


Hvad jeg har spist på en normal dag i, Min sunde uge:
Morgenmad: 1½ dl Naturel yoghurt o,5% med et udskåret æble i. 1 stykke gourmetknækbrød m. emmentaler og græskarkerner. 1 glas skummetmælk.
Frokost: 1 stykke ristet rugbrød m. baconleverpostej. 2 gulerødder.
Eftermiddag: 2 spelt riskiks m. smør.
Aftensmad: Hjemmelavet speltpizza m. tun, æg, mozzerella og aubergine.
Sen aften: 1 glas skummetmælk.

Hvad har jeg spist når jeg er faldet i, i denne uge:
2 små skåle med chips, 1 glas cola zero, 1 glas fanta, 3 stykker mørk chokolade 72%, og hjemmelavet Piña Colada is. (hmm det er da ikke så slemt på en uge, er det?)

Konklusion:
Som i kan se har det altså IKKE været muligt for mig at overholde mit nul søde sager mål. Men kampen var også hård, og efter denne uge har jeg bestemt ikke ligeså meget lyst til den fede mad som før.

onsdag den 3. august 2011

How to go all in: White!

Mange mennesker kan ikke lide at gå i hvidt kun, eller kan ikke finde ud af at sammensætte det. Så her er lidt inspiration til hvordan du blandt andet kan gå All in:-) Mit bedste råd er at finde en masse accessories i samme farve og bruge det til dit rene hvide look. Alt på billedet er fra H&M's hjemmeside, og koster ialt 640 kroner.  Husk hvidt undertøj!

tirsdag den 2. august 2011

Undgå sex med din eks



Så skete det igen: på trods af alle de gange, hvor du har lovet dig selv, at holde dig fra ham, ender du atter engang med at ligge i kanen med din eks. Det var egentligt et godt knald, men nu ligger du dér og føler dig ensom og forladt, og du hader dig selv for at have ryggrad som en regnorm. Men nu skal det være slut!! Her får du ti tips til, hvordan du undgår sex med eks'en (hvis det er det du vil):



  • Er sex med ham helt fantastisk? Newsflash: det er sex med så mange andre også. Hvis du bilder dig ind, at det er for at få opfyldt et behov, så kan du jo lige så godt finde en anden at knalde med, hvor sagen er knap så kompliceret.
  • Som Samantha Jones siger i Sex and the City: "Sex with an ex can be depressing. If it's good, you can't get it anymore. If it's bad, you just had sex with an ex."
  • De mange følelser omkring sex, kan virke forvirrende og kan forveksles med kærlighed - men hallo dame! Der var jo en grund til at I gik fra hinanden, ikke? Undgå at blive ulykkeligt forelsket.
  • Du får svært ved at finde en ny honey, når du stadig ser ham. Så søger du en kæreste, er det bare med at få eks'en ud af sengen i en fart. Koncentrer dig i stedet om ham den lækre godte fra økonomiafdelingen.
  • Er der røget lidt for meget alkohol indenbords, og kan du mærke at det trækker op til et hyggeknald? Så tag hjem eller videre i byen uden ham. På den måde er du fri for det selvhad, som du vil føle næste morgen, når moralens tømmermænd banker på.
  • Skriv en liste med de 5-10 ting, som du synes var det allerværste ved din eks. Gem de ti punkter på mobilen, for så har du dem lige i nærheden, hvis du skulle få lyst til at sende en fræk sms.
  • Har du sex med ham fordi du håber, at I kan finde sammen igen? Lad være med det. Spørg ham i stedet for, hvad han vil med jeres forhold. Du vil blive så frygtelig skuffet, hvis du boller ham med følelser  - og alt, hvad han ville have ud af det, var et knald.
  • Hvis han er helt cool og har lukket af, skal du ikke give ham mere. Hvis du begynder at kravle efter ham, vil du hurtigt virke patetisk. Husk at beholde din stolthed. Der er ingen grund til at ydmyge dig selv ved at blive ved med at jagte ham, hvis du inderst inde ved at løbet er kørt.
  • Dyrker du sex med ham fordi du har det dårligt med, at du har slået op med ham, og at han nu er alene? Han bliver nødt til at stå på egne ben, og der er jo masser af andre fisk i havet - også til dig. Så svøm du videre til den næste dejlige fisk, og lad være med at have så dårlig samvittighed. Du vil få det meget bedre, hvis du tør tage skridtet.
  • Hvis i virkelig er afklarede med at i kun skal have sex, og i ovenikøbet også har fantastisk sex. Ja, så kan det være at du skal blive hængende lidt.

lørdag den 30. juli 2011

UPDATE: Danmarks 'For the beauty' modelkonkurrence

Nu er jeg så godt på vej op til 4 pladsen i 'For the beauty' konkurrencen. Jeg ved at nogen af mine kære læsere herinde fra har stemt på mig, så mange tak for det! Det betyder utroligt meget, og er glad for at ligge så højt ud af såå mange:-) Bliv gerne ved med at stemme: STEM HER, og husk at man kan stemme en gang om dagen! På forhånd tak for støtten

torsdag den 28. juli 2011

Slut med selvmedlidenheds-spisning!

Det skal være slut med chips, sodavand, is, slik, kage osv.! Det er simpelthen så ulækkert (men det smager bare sååååå godt). Jeg har lagt mærke til at når jeg spiser sundt, får jeg ondt af mig selv fordi jeg ikke kan spise usundt, OG SÅ GØR JEG DET!! Rimelig ufedt. Så nu vil jeg sætte et projekt igang (idag) hvor jeg skriver alt ned jeg spiser! På den måde spiser jeg ikke usundt, fordi jeg føler mig ulækker når jeg skal skrive det på! Når der er gået en uge, vil jeg blogge om hvordan det er gået og hvad jeg har spist. Wish me luck.

DAGENS VISE ORD!

"Den største fejl et menneske begår i sin jagt på kærligheden, er at lede efter den".

How To Get Ready For A Date

Den her video er aaaaalt for genial! Og det er så sandt, der er virkelig mange piger der totalt overdriver sig selv når de skal på date. Haha, det bedste er nok bare at være sig selv. Men videoen er fandme sjov, elsker hendes ironi:-P

tirsdag den 26. juli 2011

Lad os fejre kærligheden!

Det er frygteligt at skulle indse at man har brug for kærlighed i sit liv, især hvis den altid går dårligt. Jeg har det svært med kærlighed, dels på grund af at jeg får alt for meget af det, af for mange forskellige og dels fordi den tit ikke er ægte. Efter at have været i mange dårlige forhold, kan jeg hurtigt se om jeg gider at bruge tid på en eventuelt partner. Jeg kan være utrolig kold og cutte nogen uden varsel hvis jeg føler mig dårligt behandlet. Det er sådan jeg passer på mig selv. Men min tro på kærlighed vil altid stå klar! Jeg er en håbløs romantiker, til tider naiv, lidt for sød, og så HADER jeg at skulle droppe nogen uden at de har gjort mig noget, kan simpelhen ikke fordrage at såre folk der ikke har såret mig. Kærligheden er så stærk og der går ikke en dag eller en time, uden at jeg tænker på den. Jeg får selvfølgelig lidt ondt i hjertet når jeg ser en masse lykkelige par, men normalt vender jeg det om og tænker at de måske ikke har det så godt under overfladen, og at jeg nok skal blive en af dem en dag. Selvom jeg er lykkelig med ham jeg har nu. Noget jeg ved med sikkerhed er at jeg ikke vil lade som om jeg elsker nogen, for kærligheden må ikke forfalskes. Lad os fejre kærligheden, for uden den er et menneske ingenting værd.