mandag den 9. maj 2011

Den pæne pige - med de gode intentioner

Jeg har aldrig været i tvivl når jeg har set hende.. Hende den der overdrevne smukke tøs, med lange ben, langt lyst hår, store flotte bryster og store blå øjne. Som regel er hun overfladisk og i bund og grund - ja, for lækker til love ;-) Jeg har aldrig været i tvivl om at hvis jeg gik sammen med en dreng (hvem som helst næsten) ville de sende lange blikke efter hende. Men hvorfor? Altså man føler sig lidt dum når man står og tænker 'Hallo, jeg står her og jeg kan godt se du kigger på hende der blondines patter!'. Men selvfølgelig siger jeg aldrig noget til det, for jeg ved jo godt hun er pænere end mig.. Ikke sandt? Hvad er det egentlig fyre vil have.. Hvad er det der gør at man er god nok til nogen og ikke god nok til andre. Altså, personligt har jeg aldrig følt mig direkte grim, men heller ikke sådan mega pæn. På trods af at jeg ved at der er fyre der kigger efter mig, og mange der skriver til mig hver eneste dag og roser mit ydmyg udseende. Og på trods af at jeg kan tage frit fra næsten alle hylder og egentlig nemt kunne skaffe mig en kæreste hvis jeg gad, så er det bare som om jeg er fuldstændig alene og at ingen gider at have mig. Jeg har faktisk ingen problemer med at score når jeg er i byen heller. Måske er det egentlig fordi jeg synes det er lidt for nemt og måske lidt fordi jeg ikke altid stoler på folk. Jeg synes det er irriterende og dumt at tage de første og de bedste man støder ind i. Så hellere vente til man møder en man rent faktisk gider at være sammen med. Ham som ikke er perfekt for andre, men helt igennem perfekt for mig. Ja, jeg har mødt ham før, men sjovt nok som  alting går helt som det skal, er det som om den der gnist der burde være der, ligesom bare forsvinder. Som om at jeg kun vil have det jeg ikke kan få. Og måske har fyre det på samme måde... Måske er det derfor de kigger på hende blondinen med de store bryster, og ikke længere på mig? Fordi jeg er så opnåelig, og hende den anden er så langt væk. Det lyder jo logisk nok, for jeg gør jo præcis det samme, jeg kigger jo selv på andre fyre, fordi jeg ikke kan få dem. Men det betyder jo ikke at jeg ikke vil være sammen med ham den dejlige som jeg så havde i forvejen. Måske skulle jeg bare blive en mere uopnåelig/snobbet/egoistisk egotripper, eller måske skulle jeg lade vær. Jeg kan godt lide at være opnåelig. Jeg kan godt lide at være mig selv og så er jeg da egentlig ligeglad med hende blondinen. Ja, det er jeg faktisk! Og så håber jeg på at finde en fyr - der ligesom mig selv - bare gerne vil have en hel normal (naturlig) kæreste. Jo tak!
Ps. Intet af dette er rettet ondsindet mod blondiner, det er bare et eksempel:-)

6 kommentarer:

  1. Super fin blog du har!
    Er nu fast læser, håber du vil kigge på min blog og joine :o)
    -Nina

    SvarSlet
  2. Mange tak :-)
    Selvfølgelig vil jeg tjekke den ud - gør det med det samme :-)
    - Nikita

    SvarSlet
  3. Da jeg startede med at læse det tænkte jeg bare "Hva faen bilder hun sig ind, jeg sgu da også blondine" men jo mere jeg læste, jo mere sad jeg " Nååår jaaa. det faktisk korrekt" :-) Tusinde tak for det fede perspektiv af tingene, det er meget beundrende..

    SvarSlet
  4. Haha ja, tænkte jeg nok at nogen ville tænke, men egentlig er det jo mere et kompliment til blondinder, da jeg jo omtaler dem som de pæne. Men ja, som sagt var det bare et eksempel.
    Og tak for den søde kommentar :-)
    - Nikita

    SvarSlet
  5. Jeg besluttede for en del år siden at jeg hellere ville have respekt end opmærksomhed.
    Jeg har en hel del drenge venner og ditto kollegaer, gruppermedlemmer og venner. I starten var jeg vitterligt hende de kiggede på og helt sikkert snakkede om hvordan det mon ville være at knalde for en aften. Og jeg var tilfreds med det.
    Indtil det langsomt gik op for mig, at det var det. De stolede ikkme rigtigt på mig, de kendte ikke til mine evner, færdigheder eller hvad jeg kunne lide/ikke kunne lide.
    Så jeg ændrede mig, arbejde på lige fod med dem, tog endda det hårdeste slæb når der var brug for det.

    Idag er jeg fuldt ud accepteret af "mine drenge" og de er klar over hvad jeg kan. Derfor accepterer de også når jeg siger jeg ikke kan mere, for de ved at jeg for længst har gjort mit bedste.

    Når vi er i byen sammen og pigerne byder sig til, kan jeg ikke lade være med at smile. For nok får disse piger opmærksomhed for en stund, men får de respekt?

    SvarSlet
  6. Det kan du ha' så evigt ret i - selvom det med respekt fra andre nu ikke så meget var pointen i det, men mere fra en selv :-)

    SvarSlet