I de næste par dage vil jeg blogge om kærlighed, næstekærlighed, hvad det vil sige at elske og meget mere.
Lige siden vi var små har vi lært at vi skal elske vores næste. - Men hvem er vores næste og hvordan kan vi skelne? Nogen vil sige at ens næste er alle mennesker i verden, mens andre vil mene at ens næste er dem man møder på sin vej, som oprigtigt har brug for hjælp. Min fortolkning af "elsk din næste som dig selv" er at vi skal være realistiske og elske dem vi møder på vores vej. Mange er vokset op og har fået af vide at de er noget helt særligt. På den måde har vi lært at sammenligne os med andre, for kan det virkelig passe at vi er så specielle? Når alt kommer til alt, er vi allesammen jo ens. Vi er allesammen kød og blod. Folk prøver at gøre så de føler sig forskellige fra andre, ved at have sine egne holdninger, sin egen stil og så videre. Men inderst inde har vi alle brug for det samme. Kærlighed, omsorg og støtte. Derfor mener jeg også at din næste kan være din fjende. Hvis en du ikke kan lide, oprigtigt har brug for hjælp, er han eller hun altså din næste. Dette kan relateres til nedenstående citat.
"Kærligheden er langmodig, kærlighden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar