onsdag den 27. april 2011

Sigur Ros - (Untitled)

Den her sang har virkelig betydning for mig! Ikke alene har den fået mig til at stortude, den har også fået mig til at få det bedre.. Jeg plejede at høre den når jeg var på min efterskole.. Hver gang jeg var vred, ked af det eller lign. gik jeg op til en der hedder Christian og så satte han den sang på. Det er derfra jeg kender den, og jeg elskede den fra første øjeblik. Jeg kan huske hvordan jeg havde lyst til at smadre en tøs fra min efterskole, fordi hun behandlede mig så uretfærdigt. Jeg var SÅ sur, så jeg løb op til Christian og råbte og skældte ud og slog hvis jeg kunne komme til det. Og så var det han sagde jeg skulle ligge mig i hans seng, slappe af og lukke øjnene. Så det gjorde jeg, og han satte den her sang på. Jeg begyndte at græde så jeg næsten ikke kunne trække vejret. Men fordi jeg var der, sammen med ham, vidste jeg at det var okay. Jeg gik altid op til ham når der var noget galt.. Og stort set hver gang satte han den her sang på. Ja, det er derfor den betyder meget for mig og gud hvor jeg egentlig savner Christian.

Det vidste du måske IKKE om sex

  • Singlekvinder er mere interesserede i mænd, der allerede er optagede, end i singlemænd.
  • Lider du af sceneskræk? Ifølge en skotsk undersøgelse kan dette kureres med en orgasme.
  • Du kan takke dine forældre for, hvor meget eller hvor lidt du har lyst til sex. Forskere fra universitetet i Jerusalem undersøgte DNA fra 148 raske studerende - det viste, at 30 procent er arveligt sat sammen til forholdsvis let at få lyst til sex, mens 60 procent havde svært ved det. Så giv dine gener skylden, hvis du ikke kan styre din sex-lyst.
  • En procent af kvinder har sæd-allergi. Det betyder, at huden hæver og klør dér, hvor den var i kontakt med mandens sæd. Her hjælper ingen allergimedicin, men derimod kondomer.
  • Kvinder bliver mere ophidsede af at se på et par, der kysser, end på et par, der har sex.
  • Hvis du motionerer i 20min. før du har sex, forbedres din seksuelle følsomhed.
  • Teenagedrenge og mænd i 20'erne kan komme op til 10 gange om dagen. 
  • Pikkens længde har næsten ingen betydning, det har omkredsen derimod.
  • Kvinder er attraktive uanset alder. Det mener 30 % af den mandlige befolkning i hvert fald.
  • Kvinder, der spiser chokolade hver dag, har større lyst til sex og får også mere ud af lagenakrobatikken, konkluderer en italiensk undersøgelse.
  • Australiere har mere oralsex end andre nationaliteter, viser en global undersøgelse.
  • Gifte kvinder har mere sex end ugifte kvinder.
  • 52 % af alle kvinder ville droppe sex i 3 måneder, hvis de kunne tabe 5 kilo.
  • Rent fysisk tager det 12 minutter for både mænd og kvinder at blive ophidsede.
  • Et fast forhold giver manden trang til at ornanere oftere. Grunden er dig! For når en mand har regelmæssigt sex, stiger hans testosteron-produktion - og det gør ham mere trængende end han ville være uden dig i sit liv.
  • Knap hver fjerde dansker har haft sex med en, der som udgangspunkt var en ven.
  • Der er dufte, som øger blodtilførslen til de kvindelige kønsorganer. Det drejer sig om duften af agurk, lavendel og lakrids.
  • Mange mænd tror, at kvinder vil have, at sex-akten varer så længe som muligt, men faktum er, at kvinder i gennemsnit vil have at samlejet skal være 4 minutter kortere, end mænd synes, det skal tage.

tirsdag den 26. april 2011

Inspiration/Motivation

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gennem hele mit liv på et eller andet punkt, har kæmpet med min vægt. På nogle tidspunkter hader jeg min krop og på andre elsker jeg den. Jeg føler mig for eksempel virkelig klam og fed juleaften, klart nok, og når jeg lige har været ude og løbe, føler jeg mig faktisk rigtig lækker. Selv om jeg sveder og min mascara løber. Men til tider... i perioder.. der kan mit selvværd trappe 79% ned. Og det er der jeg begynder at tænke at jeg nok spiser for meget, eller træner for lidt osv. osv.. I en periode spiste jeg endda så lidt at jeg direkte skulle kaste op hvis jeg spiste mere end hvad der kunne være på en halv tallerken. Udover det løb jeg 2, 5 Km, styrketrænede og dyrkede pilates hver eneste dag i de 4 måneder det stod på. Jeg havde det dårligt og bildte mig selv ind at hvis jeg drak massere af vand og spiste 3 gulerødder om dagen, så ville alt nok ordne sig. Jeg kunne da se at jeg tabte mig, mere og mere.. men det var ikke nok og jeg blev så frustreret og ked af det at jeg græd hver eneste dag og spiste mere end jeg plejede. Det var der der startede sig en ond cirkel gjort af vrede og frustration. Heldigvis er jeg begyndt at spise normalt igen, og har nu en normalvægt på 53 kg (i hvert fald sidst jeg vejede mig) og en højde på 166cm. Nu løber jeg 4 km hver anden dag og styrketræner når jeg har lyst. Så jeg er på rette vej, men kan stadig mærke at det er svært for mig at spise nogen bestemte ting som f.eks hvidt brød)-: Hmm.. De 3 piger på billederne inspirerer mig til at træne og spise ordentligt, for hvis de kan blive tynde, kan jeg i hvert fald også løbe 4 km!!!

onsdag den 20. april 2011

Verdens dyreste undertøj!

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at købe nyt undertøj.. Og dyrt skulle det være, faktisk kostede det præcis 1004 kroner for de her 2 sæt! Det er simpelthen så vildt at give så mange penge for så lidt!! Men nu vil jeg også påstå at mene, at det her er både pænere og bedre end f.eks. H&M's. Jeg håber dog snart jeg får nogen flere penge, for det er da ikke dem jeg har flest af efter p-bøde og i fredags s; Men anyway, synes lige i skulle se hvad jeg havde købt, nu når det også var så dyrt!! Fortsæt god aften alle sammen!

torsdag den 14. april 2011

Dagen idag..

Startede skoledagen ud med engelsk stil og sluttede den af med dansk diktat klokken 14. Da jeg kom hjem lå jeg så ude på trampolinen sammen med min søster, for at nyde solen lidt inden vi skulle ud og løbe. Vi løb 4 kilometer igen idag!:-D Bagefter lavede vi jordbær/appelsin smoothie. Så kom der gæster, og nu går jeg i seng sammen med min søster, klokken 19.53! Er så smadret! Godnat til alle:-)

Opskrift på jordbær/appelsin smoothie:
2 pressede appelsiner
1 håndfuld frosne jordbær
2 håndfulde frosne gule frugter som mango, ananas og fersken

onsdag den 13. april 2011

Flad mave på et minut - om dagen.

FLAD MAVE PÅ ÉT MINUT

Verdens bedste maveøvelse er kåret. Du kan lave den på jobbet eller i skolen!
Man er altid på jagt efter verdens bedste maveøvelse, så man kan få den flade mave, man drømmer om - og nu har eksperter fundet den!
American Sports Council har kåret øvelsen Captains Chair som verdens mest effektive maveøvelse, fordi den træner musklerne hårdere end nogen anden maveøvelse, bl.a. ved at få fat i både de lige og skrå mavemuskler. Og det bedste er, at du kun behøver at lave øvelsen i ét minut om dagen for at se resultater! Den virker rent faktisk, så tag og prøv!
Sådan gør du:
1. Sæt dig på en stol, der er høj nok til, at du kan svinge med benene uden at røre gulvet.
2. Sæt dig på dine hænder (med hænderne under lårene).
3. Læg din kropsvægt over på hænderne (som om du vil løfte bagdelen fra stolen). Bøj knæene en smule, og løft lårene ca. 6-8 cm op fra stolen. Sænk dem langsomt og kontrolleret igen.
4. Lav øvelsen i mindst et minut, men gerne længere.
Kilde: I form.

tirsdag den 5. april 2011

Mango salat♥

Jeg lavede lige denne lææækre mango salat igår! Er ret stolt af mig selv! Mine madlavnings skills bliver bedre og bedre.. Den er lidt stærk, men hvis man laver den rigtigt og ikke tager for meget hvidløg i smager den helt vildt godt! Så nu får i altså endnu en opskrift :-D Husk at lave nok, for den forsvinder hurtigt!
Mangosalat:
2 mangofrugter
2 fed hvidløg
4 spsk jordnøddeolie
2 spsk riseddike (ja, det er underligt)
Chiliflager
Koriander (frisk mynte smager også godt på)
½ dl hakkede, saltede jordnødder/peanuts
Fremgangsmåde: Skræl mangoerne og skær dem i strimler. Læg dem fordelt i et fad. Tag presset hvidløg, olie og eddike og rør det sammen til en dressing.Smag til med salt og chiliflager. Dryp dressingen over mangostrimlerne, drys til sidst med hakket koriander (mynte) og jordnødder. Så er det klar til servering!

mandag den 4. april 2011

Jordbær/kiwi milkshake!

Jeg har fået et flip... Jeg er begyndt at drikke enormt mange smoothies og milkshakes! 
Så nu får i lige endnu en opskrift, idag er det dog noget helt andet end igår. Opskriften er til 2 personer:
3 håndfulde frosne jordbær
2 kiwier
3 dl. minimælk
2½spsk. honning
Mmmhhhmm! Den er rigtig lækker som en lille eftermiddags forfriskning!

søndag den 3. april 2011

Lækker sommer drink!

Jeg var i rigtig nederen humør igår, så jeg lavede mig og min søster en smoothie! Haha jeg aner ikke hvordan det staves.. Anyway, den smagte virkelig godt, så vil lige fortælle jer hvad der skal i til 2 personer:-) Man kan selvfølgelig lave den med og uden alkohol, men begge dele smager godt!
2 Bananer
En håndfuld frosne jordbær
Saften fra 2 pressede appelsiner
2 dl Vodka fra Smirnoff (uden smag)
1 håndfuld blandede frosne gule frugter, dvs. mango, ananas, blommer mm.
Og så skal det bare blendes, alt sammen... Det smager fantastisk, tro mig!