fredag den 4. marts 2011

Jeg kan ikke tænke...

Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med mig for tiden, for jeg kan altså overhoved ikke tænke eller koncentrere mig (-: Når folk snakker til mig, er det som om deres ord bliver til vand i mine ører. Jeg bliver virkelig nødt til at fokusere for at kunne snakke med folk. Det er ikke fordi jeg ikke gider høre på dem.. slet ikke. Men der er et eller andet inden i mig der gør, at mine tanker forsvinder hen på noget jeg ikke ved hvad er. Også når jeg selv skal sige noget har jeg problemer. Jeg kan ikke 
formulere en sætning, fordi jeg bliver nødt til at tænke først eller imens. Og når jeg tænker, glemmer jeg fuldstændig alt hvad jeg havde at sige. Det er så underligt. Som om mit hoved prøver at fortælle mig noget, som jeg afviser gang på gang.. I denne uge har jeg været ude for adskillige gange, at være midt i en sætning... og så fuldstændig glemme hvad jeg lige havde sagt. Det er meget nemmere for mig at skrive, så kan jeg jo bare se hvad jeg har skrevet. Hmm, gad vide om det her er normalt?
- Nikita Tequila Boisen Troest

Ingen kommentarer:

Send en kommentar